

by @Proud Artist
Proud Artist Presents har sat sig for at undersøge, om det er muligt at højne trivselen i den danske musikbranche ved at sætte ind tidligt med råd og vejledning omkring alle dele af musikbranchen. Vi vil en gang i kvartalet tilbyde 3-4 bands/solister et forløb, hvor de møder en masse professionelle mennesker inden for dele af musikbranchen, som er nødvendig at kende til for at kunne få et godt afsæt på ens karriere. Derfor har vi allieret os med spillesteder, radioværter, journalister, fotografer, bookingagenter, producere, trivselskonsulenter, musikere og distributører af musik og skabt et unikt forløb, hvor artisterne møder disse mennesker, arbejder sammen med dem og skaber et karrierefremmende netværk.
Proud Artist Presents tager udgangspunkt i trivselsrapporten udviklet af “Musiklivets partnerskab for bæredygtig udvikling” fra november 2023, som beskriver mistrivslen i den danske musikbranche.Proud Artist Presents vil gerne gøre en forskel i denne henseende og sætter spot på den helt unge gruppe musikere i vækstlaget, morgendagens stjerner.Det gør vi ved at tilbyde forløbet “Proud Artist Presents", der har til hensigt at skabe bedre trivselsvilkår for den næste generation af musikere i DK.

